Camping med hest

Kan jeg have min egen hest med på Camping?

Ja det kan du i hvert fald. Vi har dejlige folde med græs og adgang til vand. Og vi er snart færdig med vores dyrerige, hvor der nogle bokse, og du kan trække din hest indendøre for at blive striglet og nusset.

Der er mulighed for at ride i lokalområdet, fx. en tur til stranden eller en tur i Myrhøj og Uhrehøje plantager som ligger lige udenfor døren.

Husk !!

Tager du din egen hest med på ferie, skal den have et gyldigt vaccinationskort, som skal forevises ved ankomst.

 

Priser: Fold 75 kr/ nat. Boks 125 kr/ nat. Boksen efterlades rengjort ellers kan vi også rengøre den mod gebyr.

Kan vi ride på Campingpladsen?

Vi har vores søde Ponyer Bimse-Bamse og Bumse, og vores lidt større heste Tanja og Mulle til at gå nede på folden. Tanja og Mulle kan også trække os i hestevogn, på tur ud og nyde vores smukke lokalområde.

 

Har i nogle der kan hjælpe os med hestene?

Vi har tilknyttet en af Danmarks bedste ridelærerer i bestemte uger i løbet af året.

Ridelærer Mette viser børn  og voksne hvordan man behandler hestene ordentligt, hvorfor det er vigtigt at fx strigle hestene inden sadlen kommer på. Mette underviser efter Blue Berry Hill metoden og er uddannet instruktør indenfor dette. Gennem sæsonen ser vi hvordan hestene nyder det og hvordan børnene elsker at omgås hestene. Her er plads til alle, også til de børn der blot har lyst til at gå på sidelinjen og yde hestenes selskab

 

Hold øje med aktivitekskalenderen hvornår Ridelærer Mette er her, hvornår turen går til stranden og hvornår vi giver en træktur rundt på pladsen. I højsæson 2018 kigger Mette forbi og underviser os fra midt uge 30-midt uge 31. -Kom og vær med

Vi glæder os til at se jer på Myrhøj Camping, der ligger på Himmerlands Vestkyst, med udsigt over Limfjorden, Fur, Livø og Salling midt i naturen.